Vi står sammen om at udvikle Svendborg

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har besluttet, at udviklingsplanen for Fremtidens Havn skal opdateres og udvides med nye områder, og Svendborg Kommune har i den forbindelse inviteret alle interessenter til at bidrage med idéer og forslag til den videre udvikling af Fremtidens Havn. 
 
Vi støtter udviklingen af Svendborg, og derfor fortsætter udstillingen i Svendborg Bycenter. Her kan man blandt andet finde informationer om de fire geografiske områder, som Svendborg Kommune gerne vil have input til, samt information om de igangværende planer og projekter.

Høringen løber til den 12. juni, men udstillingen kommer til at være i centeret frem til sommerferien.
 
Du kan finde mere info om udviklingsstrategien her: https://udviklingsstrategi.svendborg.dk/kommuneplan-2024/fremtidens-havn/
 
Forslag og idéer kan indsendes her: https://udviklingsstrategi.svendborg.dk/hvordan-deltager-jeg-i-debatten/
 
Udvidelsen af planen omfatter Østre Havn, den sydligste del af Den Blå Kant og den nordligste del af Kobberbækken.
 
Kig forbi Svendborg Bycenter og læs mere om, hvad tankerne er omkring havnen.