Vision

Vi ønsker at skabe et nyt, velfungerende butikscenter, TINGHAVERIET, som med kombinationen af boliger og butikker bliver et sted i byen, der med spektakulær arkitektur og bæredygtige løsninger møder Svendborg kommunes ambitioner for byen med et varieret og nutidigt boligtilbud centralt i byen. Boliger der kan huse parret, hvor børnene er flyttet fra reden, så deres villa kan sælges til de unge familier, der ønsker at slå sig ned i Svendborg.

Vi ønsker at skabe fuld kontakt mellem gågaden og bycenteret, skabe en port til byen. Et målepunkt der med sin nye, inkluderende fremtoning skaber helhed sammen med sine naboer – hotellet og den modernistiske bankbygning. Projektet DGNB certificeres og rummer, ud over genbrug af centerdelen, boliger i træ, grønne tage og bæredygtige materialevalg samt etableringen af en park i højden, der giver både nye beboere og byens eksisterende borgere mulighed for at skabe nye fællesskaber, eksempelvis med boldspil eller fælles spisning med udsigt over byens tage og Svendborg sund.

Processen med transformationen af Svendborg Bycenter skal kommunikeres klart og tydeligt, så alle interessenter kan følge med fra start til slut. Alle dialoger og beslutninger skal tages på et så oplyst og afdækket grundlag, at processen med transformationen kan gennemføres troværdigt og ordentligt